socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:
 

Kommunikation med hjælpemidler – den svære implementering

Low- og hightech kommunikationsløsninger er nødt til at supplere hinanden. Det var en af hovedpointerne på årets netværksmøde i kommunikationsnetværket 4. september 2017 i Aarhus. Dagen bød på gode oplæg, pointer og indspark fra deltagernes praksis.


Snakken begyndte at summe livligt allerede omkring morgenmadsbuffeten på MarselisborgCentret, og den ebbede først ud, da netværksmødet var slut sidst på dagen. I alt 80 deltagere, der alle beskæftiger sig med alternativ og supplerende kommunikation på handicapområdet, deltog på årets netværksmøde i kommunikationsnetværket.


Socialstyrelsens faglige redaktør og tovholder, Camilla Højgaard Nejst, bød velkommen til dagen, hvis tema var ”Implementering i praksis”. Hun pointerede, at dagen skulle handle om erfaringsudveksling og opfordrede deltagerne til at byde ind, for: ”Man får kun det ud af dagen, som man også selv lægger i den.”Billede af deltagere på netværksdagen 2017 i Aarhus

Forudsætninger for effektiv implementering af velfærdsteknologi med særligt fokus på implementering af kommunikationshjælpemidler

v/ Anna Voss, ergoterapeut hos Teknologi i Praksis i Aarhus. 


Anna Voss satte spot på velfærdsteknologi, og hvordan den implementeres. Hun bad deltagerne reflektere over, hvilke velfærdsteknologier de kendte. Salen nåede hurtigt frem til, at velfærdsteknologi er et bredt, lidt flyvsk begreb, der dækker over stort set al den teknologi, vi bruger i hverdagen – unge som gamle. Anna Voss fortæller om kommunikationshjælpemidler


I Aarhus Kommune har de iværksat udstillingen og udviklingscentret, DokkX, som Anna Voss også er en del af. Centret præsenterer og demonstrerer teknologiske løsninger for både borgere og fagfolk for at afmystificere velfærdsteknologiområdet og for at skabe samarbejde på tværs.

Nogle af de vigtigste faktorer for en virksom implementering er bl.a. – nåede deltagerne frem til i plenum:

  • Motivation hos borger/netværk/fagperson
  • Tværfagligt team: strukturelle /relationelle forhold
  • Mulighed og vilje til backup – individuel tilpasning
  • Vejledning i at betjene udstyret
  • Tid til at afprøve og lære.

Og implementering tager tid, fastslog Anna Voss – man kan sjældent implementere noget på 1 år – måske nærmere 2 eller 3½ år.


Forskellige teknologier, som Anna Voss også kom omkring i sit oplæg, var: alternative betjeningsformer, et GPS-ur, en sammenklappelig elscooter, Power assist glove, Downing, mekanisk armstøtte, en SEM-handske, Orihime-robotten og virtual reality, som deltagerne også kunne prøve på netværksdagen.


Som afslutning opfordrede hun alle til at besøge DokkX’s udstilling – gerne om tirsdagen, hvor hun er der.


 Hent Anna Voss' oplæg her (pdf)

Alf og talecomputeren

v/Camilla Poulsen og Jesper Laursen.


Hvis en familie kun træner de fysiske funktioner hos deres barn med cerebral parese, skal familiens opfølgningsteam være opmærksom på det, for kommunikationen hos barnet er af afgørende betydning – også selvom barnet er i førskolealderen. Det var et centralt budskab fra Camilla Poulsen, mor til Alf på 3 år, der deltog på netværksdagen.


Alf har cerebral parese som følge af iltmangel ved fødslen. Han er hårdt ramt på sin grov- og finmotorik, og familien har iværksat en tidlig indsats i hjemmet med hjemmetræning. Alf er udredt via VISO, og øjenstyring og teknologiløsninger, samt PODD-systemet i både low- og hightechudgave , har givet ham adgang til at få kommunikationserfaringer, lege med sproget og udvikle sig kommunikativt på lige fod med andre børn. Gennem konstant adgang til ordforråd har han lært at kommunikere med ord.


Rent kognitivt tester han over de børn, som han skal gå i specialbørnehave med. Camilla Poulsen mener, at det skyldes, at Alf har trænet kommunikationen fra helt lille. De har altid sørget for, at han har kunnet tale i alle situationer: på toilettet, i sengen, på tur, på gulvet etc.


Se Elsass Fondens film om Alf (Alf og Talemaskinen) på YouTube 


Kontakt Jesper Laursen, hvis nogle gerne vil have familien ud og dele deres historie.

Lad high-tech og low-tech gå hånd i hånd

v/Emmy Kjelmann, ergoterapeut og uddannet i ASK samt Podd-instruktør, Neurocenter Østerskoven, Hobro.


High-tech kommunikationsløsninger kan ikke stå alene, sagde Emmy Kjelmann i sit oplæg på netværksdagen.  Der er også brug for en kommunikationsløsning, der baserer sig på bøger og tavler, Tegn til tale eller andre strategier, som gør, at borgeren kan kommunikere, når han eller hun ikke har adgang til computeren eller iPad´en.
 

En low-tech løsning i supplement til en high-tech løsning sikrer desuden en større udvikling af kommunikative kompetencer, sprogudvikling, selvstyrende kommunikation og reel indflydelse på eget liv, end en ren hightech-løsning gør, var budskabet.


Emmy Kjelmann præsenterede samtidig mange gode praksiseksempler på, hvordan hun har arbejdet med ASK og opfordrede deltagerne til at involvere nære personer, når der skal udvælges nøgleord, og at elektronisk kommunikation skal indføres gradvist.


Oplægget mundede ud i en fælles drøftelse af, at systemet Bliss er på vej ud i Danmark til fordel for andre kommunikationssystemer. Kun få steder i Danmark undervises der i Bliss. Mange fagmiljøer har ikke længere kendskab Bliss og understøtter det derfor ikke, var netværkets erfaring.


Emmy Kjelmann fremhævede, at der for 20 år siden fandtes stærke kommunikative miljøer, der støttede Bliss - og at der er bedst erfaring med, at hele miljøer bruger den samme tilgang. Det er for sårbart, når fagpersoner omkring et system forsvinder, så ender kommunikationen som borgerens eget projekt. 


En deltager pointerede, at brugere af Bliss som udgangspunkt bliver læsere, fordi det har en sætningsdannelse, som ligner talesprog, og at man i Bliss ikke skal bladre. En anden deltager fortalte, hvordan de har lagt hele Bliss-tavlen ind i Tobii Communicator. 


Hent Emmy Kjelmanns oplæg her (pdf)

Teknologiagent-uddannelsen i Horsens Kommune

v/ Jesper Laursen, IKT-konsulent.


Jesper Laursen berettede kort om den nye teknologiagentuddannelse i Horsens Kommune, som skal give medarbejdere i kommunen (inden for handicap og socialpsykiatri) en bedre forståelse for IKT. Det skal være naturligt for medarbejderne at tænke i IKT, så de selv kan klare dagligdagsopgaver, som fx at administrere Bluetooth, genoprette netværksforbindelse eller vide, hvem de skal have fat i, hvis noget ikke virker. Billede af Jesper Laursen, der fortæller om teknologiagentuddannelsen i Horsens


De skal også kunne spotte borgere, der vil have gavn af teknologi som fx øjenstyringssystem, sms via SIRI etc. for derefter at kunne sende dem videre til rette sted (teknologikonsulenterne).

 

Uddannelsen er en 10-dages uddannelse af 60 medarbejdere, der bl.a. skal have en introduktion til operativsystemer, informationsviden om apps, borgerroller, formidling af viden, praksisøvelser, videomøder med mere.

 

Hent Jesper Laursens oplæg her (pptx)

Low-tech som modersmål

v/Karitas Jonsdottir, ergoterapeut og IKT-vejleder, og Helle Sohn, synskonsulent og mobilityinstruktør.


Apdil er en ung mand på 27, der bor i egen lejlighed med fælles køkken og opholdsrum. Apdil kommunikerer via gestik og sin samtalebog fra skoletiden.
Karitas Jonsdottir og Helle Sohn viste en filmet samtale med Billede af deltagere i faglig sparringApdil, hvor han kommunikerer via en low-tech kommunikationsbog.


Dagen sluttede med gruppedrøftelser af forudsætninger for effektiv implementering, teknologiagentuddannelsen og high-tech/low-tech, inden Camilla Højgaard Nejst rundede dagen helt af med en stor tak til deltagere og referencegruppe for en god dag, gode oplæg, spørgsmål og drøftelser.

 

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere