socialstyrelsen_2015_v2.png
bolig.png
Du er her:

Retningslinjer for deltagelse i online-netværk

Som deltager i et af Socialstyrelsens online-netværk, skal man overholde forskellige retningslinjer. Manglende overholdelse kan betyde, at indlæg slettes, eller at adgangen til netværket indstilles eller ophæves.


Socialstyrelsens online-netværk er faglige fora for personer, der arbejder inden for et specifikt fagligt område i forhold til personer med nedsat funktionsevne. Formålet med netværkene er at sikre et højt fagligt niveau og effektiv sagsbehandling inden for det specifikke område. Netværkene skal derfor kun anvendes til faglige indlæg.

Retningslinjer

  • Indlæg skal holdes i en god tone. Formuler indlæg, så de viser respekt for andre. Det er fx ikke tilladt at være diskriminerende eller at anvende skældsord.
  • Fortæl, hvem du er. Socialstyrelsen opfordrer til, at deltagere oplyser navn, mailadresse og arbejdssted, da det kan medvirke til, at de øvrige deltagere forstår indlæggene bedre.
  • Skriv tydeligt og kortfattet. Lav en sigende og kort overskrift i emnefeltet, så de øvrige deltagere nemt kan se, om indlægget er relevant for dem. Hav generelt fokus på, at indlæg skal være så korte som muligt.
  • Følg med i dine indlæg. Socialstyrelsen opfordrer til, at deltagere følger op på egne indlæg, herunder besvarer henvendelser fra andre deltagere og opsummerer de samlede svar i en kort konklusion.
  • Del gerne ud af din viden. Deltagere er velkomne til at dele relevante faglige artikler, materialer, hjemmesider o. lign. under hensyntagen til eventuelle ophavsrettigheder.

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk