socialstyrelsen_2015_v2.png
kommunikation.png
Du er her:

Mennesker med komplekse kommunikationsbehov

Ny rapport kortlægger indsatsen for mennesker med komplekse kommunikationsbehov og kommer med anbefalinger til forbedringer på området.

En tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet har i maj 2013 udgivet en rapport, hvor den nationale indsats for mennesker med komplekse kommunikationsbehov analyseres.


Arbejdsgruppen, der står bag rapporten, peger på, at der i Danmark findes en gruppe mennesker med komplekse kommunikationsbehov, der lever i isolation og som er afhængige af deres nære omgivelser. Dette er til trods for, at der eksisterer strategier, redskaber og metoder, som kunne hjælpe dem til at opnå en højere grad af selvstyrende kommunikation.

 

Blandt udfordringerne på området nævnes, at en del børn, unge eller voksne med komplekse kommunikationsbehov aldrig opdages og derfor ikke får det rigtige tilbud. Derudover mangler der specialiseret viden og lovgivningsmæssige bestemmelser, der sikrer retten til en alternativ eller supplerende kommunikationsform.

 

Rapporten ’Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området’ kan læses her (åbner i nyt vindue).

Udgivet: 21-08-2013

Socialstyrelsen - Telefon: 72 42 37 00 - Email: info@socialstyrelsen.dk

luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere